maj 2011


Patienten nægtede at lade sig obducere

@ 21:03 by Moster

Man kan altså ikke lade være med, at grine lidt når man læser nogle af de kommentarer, der er endt i danske lægejournaler. Her kommer lige et par guldkorn… :-)

  • “Moderen er hjemmegående, men har dog gået i børnehave”
  • “Patienten græder konstant. Hun synes også at være deprimeret”
  • “Udskrivelsestilstand: I live, men uden min tilladelse”
  • “Vi vil fortælle moderen, at hun kan kighostevaccineres, når hun er fire år”
  • “Patienten nægtede at lade sig obducere”
  • “Efter at patienten er ophørt med at ryge, er hans lugt vendt tilbage”
  • “Nu begyndende stær på højre øje, hvorfor der er god grund til at operere venstre side”
  • “Patienten udåndede på gulvet uden påstyr”
  • “Hun er følelsesløs fra tæerne og nedefter”
  • “Patienten har ingen fortilfælde af selvmord”
  • “Patienten har efterladt sine hvide blodceller på et andet hospital”
  • “Huden er fugtig og tør”
  • “En gang imellem har hun konstant og sjælden hovedpine”
  • “Patienten er en 79-årig enke, som ikke længere bor sammen med sin mand”
  • “Patienten har klaret sig helt uden ilt i sidste døgn”
  • “Smerterne i ryggen viser sig, når patienten ligger udstrakt med begge ben på ryggen”
  • “Synes, han tisser godt. Som en hest ifølge eget udsagn.”
  • “Stumpen blødte igennem, hvorfor den udskiftes”
  • “Patienten har været på hundepension med støtte fra kommunen”
  • “Patienten har lidt af depressioner, lige siden hun begyndte at konsulteere mig i 1989″
  • “Ansamlingen af udslæt kredser omkring patienten”
  • “Patienten fik amputeret en tå på venstre fod for en måned siden. Han fik også amputeret venstre ben over knæet sidste år”
  • “Mad får han af sønnen, som er dybfrossen”
  • “Dette er de patienter, der blev liggende på mit skrivebord”

1 comment » | Ikke kategoriseret

Hindbærlimonade

@ 11:08 by Moster

Jeg har valgt, at droppe vin til maden til min fødselsdag, og istedet servere forskellige slags hjemmelavet saft og juice. Derfor er vi igang med at eksperimentere lidt herhjemme, og i går afprøvede vi en opskrift herfra. Hindbærlimonade. Mmm..! Den er frisk og god, og som Louisa skriver, er jeg også sikker på at den vil gøre sig godt til mad.

Så nu skal der bare produceres et par liter – eller mange(!) – for er sikker på, at den hurtigt skal få ben at gå på :-)

Comment » | Ikke kategoriseret

Date night

@ 08:22 by Moster

Dejlig fredag aften i sengen med Moules frites, stearinlys og film. Og Casper, selvfølgelig! :-)

Ren hygge…

Comment » | Ikke kategoriseret

En lørdag i Århus

@ 15:50 by Moster

Lørdag med fætrene. Masser af solskin og varme. Vi var både i Dyrehaven, Mindeparken og en gåtur på stranden. Det var godt at både se og føle en lille smule af den danske sommer, der (forhåbentlig!) venter mere af lige rundt om hjørnet…

I just love saturdays..!

Comment » | Ikke kategoriseret

Fødselsdags-lir

@ 17:16 by Moster

Som I ved, har jeg snart fødselsdag, og i år har jeg valgt at invitere veninderne til fødselsdag MED børn..! Så de sædvanlige drinksparaplyer, flere retters middag og diskomusik skal byttes ud med boller, lagkage og legeplads. I den forbindelse har jeg været ude at købe lidt børnevenligt fødselsdags-gejl: mini-muffin forme, papkrus, papirsugerør og det fineste kage-drys… En fødselsdag med børn skal også være en fødselsdag FOR børn, og selvom jeg ikke er vant til at have huset fuldt af rollinger, håber jeg, at jeg kan give både dem og mig selv en dejlig dag…

Men mon ikke det nok skal lykkedes – jeg tror det! :-)

Comment » | Ikke kategoriseret

All the way from Paris

@ 12:59 by Moster

Så fik jeg endelig smagt de lækre (og hypede!) makroner fra Ladurée i Paris. Og selvom nogle af dem havde fået lidt knæk og hakker under turen til Danmark, smagte de alligevel fantastisk – bedre end jeg overhovedet havde fantasi til at forestillet mig! Mmm..! Lette og sprøde og med forskelligt cremet fyld af karamel, chokolade, bær, marcipan mm.

Og så er de jo altså også en salig fryd for øjet :-)

Comment » | Ikke kategoriseret

Lille Mille cirkusprinsesse

@ 10:36 by Moster

Igår til fødselsdagen blev der taget et par billeder af det andet lille vidunder, der for nyligt er blevet føjet til venindekredsen. Lille Mille cirkusprinsesse in spe, med tykke bløde kinder, store blå øjne og smil der smelter hjerter..!

Hun  er simpelthen lige til at spise!

2 comments » | Ikke kategoriseret

Indbydelser

@ 13:40 by Moster

Iaften skal jeg til fødselsdag hos to veninder. Det bliver helt sikkert hyggeligt, og med en fridag i morgen er der vist også lagt op til at vi skal feste hele natten..! Glæder mig! I den forbindelse jeg kan jo så også benytte mig af at alle veninderne er samlet, og få uddelt indbydelser til min fødselsdag, som er lige rundt om hjørnet. Har derfor Photoshop’et indbydelser, printet og klistret REL papir på bagsiden og derefter – på bedste 90′er manér, lamineret skidtet så det ser meeeget “professionelt” ud, eller..?

Nå, det bliver ikke bedre, og er også sikker på at det under alle omstændigheder sagtens kan måle sig med den sædvanlige sms,  der ellers plejer at blive sendt rundt :-)

Comment » | Ikke kategoriseret

Så sur var Sofie i går!

@ 22:37 by Moster

(Billedet er modtaget på mms, derfor den dårlige kvalitet)

Comment » | Ikke kategoriseret

Forvandlingsblomster

@ 15:34 by Moster

Weekenden over har mine store, flotte pæoner overgået en farveforvandling fra stærk pink til sart gul. Stadig smukke er de – blot med et helt andet udtryk. Og bortset fra de tørre støvdragere er blomsterne stadig ligeså friske at se på, som da jeg købte dem i torsdags.

Jeg nyder dem lidt endnu…

Comment » | Ikke kategoriseret

Back to top